30. oktober 2024

Folkekirkens Digitaliseringskonference

"AI - Ja eller Nej!?"
Tilmeld

NYE DIGITALE FORVENTNINGER TIL FOLKEKIRKEN?

Hvordan ser fremtiden ud for folkekirken? Hvilke udfordringer står folkekirken overfor, når yngre generationer med andre digitale behov træder til i kirken?

De yngre generationer vil gerne engagere sig både som frivillige og som ansatte, men går måske til foreningsliv, fællesskaber og arbejdspladser på en anden måde end tidligere. De unge har blandt andet markeret sig som aktive forkæmpere for store, inkluderende fortællinger som klima, verdensmål, åndsfrihed og fællesskab. Det er fortællinger, som i høj grad også fylder i folkekirken. Men de yngre generationer er ofte meget hurtige til at vælge til og fra mellem mange forskellige fællesskaber, som konkurrerer med hinanden om tid og opmærksomhed.

Årets Digitaliseringskonference sætter fokus på, hvordan man tiltrækker en generation, der er vokset op i en tempofyldt digital tid, til en kirke, der ofte er knyttet helt konkret til et sted og dets mennesker og dets præst – og som ikke har det nemme og hurtige, men det vigtige og det væsentlige som perspektiv.

Spørgsmålet er, om der er behov for at supplere kirkens eksisterende form, format og kommunikation for at få yngre generationer bedre i tale? Handler det om de platforme, kirken er til stede på, om digitale muligheder for at deltage i kirkens og menighedsrådets aktiviteter, eller om en helt anden form for interaktion med folkekirken – både som forening og arbejdsplads?

De og andre spørgsmål sættes til debat, når It-Følgegruppens årlige digitaliseringskonference byder på oplæg, paneldiskussioner og workshops for alle interesserede ansatte, frivillige og valgte i folkekirken.

 

Vi glæder os til at drøfte folkekirkens digitale fremtid sammen med dig.

Program for dagen

9.00
Morgenmad (frivilligt)

09.30
Velkomst v/ It-Følgegruppen

09.45
Iben Maria Zeuthen - Troen i tiden

10.45
Networking i store sal m. kaffe og snacks

11.20 

Vincent F. Hendricks - Hvordan bliver vi digitalt dannede?

12.15

Berit Weigand Berg - De unges livsvilkår og folkekirkens mulighed

13.00

Frokost

14.00 - 15.00

Workshops 1. runde

15.00

Kaffepause

15.15 - 16.15

Workshops 2. runde

16.15 - 16:30

Fælles opsamling og tak for i dag v/ Biskop Tine Lindhardt

 

 

Oplægsholder

Iben Maria Zeuthen Troen i tiden

Iben Maria Zeuthen, radiovært, journalist, forfatter har med det succesfulde radioprogram på P1 Tal til mig åbnet for danskernes samtale om tro. Gennem utallige programmer med forskellige kendte danskere har Iben Maria Zeuthen formået at skabe et tidsbillede af, hvordan vi i dagens Danmark tænker og taler om tro.

I dette foredrag tager Iben Maria Zeuthen os med ind i samtalen om tro anno 2022, og fortæller om de ærlige refleksioner i sproget og eksistentielle portrætter, der har tegnet sig gennem programmets levetid. Er det blevet tydeligt, hvad der forener os, og hvad der adskiller os i vores måde at se tro på i år 2022? Hvordan kan vi bruge nysgerrigheden til at mødes om troen? Og hvilke erfaringer kan vi tage med ind i fremtiden, når nye generationer kommer til?

Oplægsholder

Vincent Hendricks Hvordan bliver vi digitalt dannede?

Vincent F. Hendricks, Dr.phil, ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Han er forfatter til en række bøger: "Infostorms", "Spræng Boblen", "Fake News", "Reality Lost" og "Kæmp for kloden".

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. ’Digital dannelse’ er et af tidens buzzwords – men der er langt fra enighed om, hvad det betyder at være digitalt dannet. I dette Vincent F. Hendricks foredrag får du et bud på, hvad det vil sige at være digitalt dannet.

Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Dette spørgsmål sætter Vincent F. Hendricks fokus på.
 

Oplægsholder

Berit Weigand Berg De unges livsvilkår og folkekirkens mulighed

De unge samler religiøs viden og praksisser op her og der i løbet af deres liv. Og det gør de også fra medier og fra den digitale online verden. Her finder de ikke kun praksisser, som bliver præsenteret online, og som de derefter går ud og udøver ”i virkeligheden”. De finder også digitale praksisser, som de bruger online

I dette foredrag vil udviklingskonsulent fra Kirkefondet Berit Weigand Berg vise, hvilken betydning det har for deres religiøsitet for derefter at give nogle bud på, hvordan folkekirken også her kan være relevant og nærværende. Gennem foredraget præsenterer Berit Weigand Berg eksempler på, hvordan folkekirken agerede under pandemien i kontrast til, hvordan andre kirker og aktører skaber fx eksistentielle samtaler på de digitale platforme.

Workshops

På årets konference vil man i fem workshops have mulighed for at dykke ned i folkekirkens fremtidige udfordringer og mulige løsninger. Du bedes tilmelde dig, hvilke to workshops du gerne vil deltage i. Prioriter dine ønsker i tilmeldingen. 

Der tages forbehold for mindre ændringer i workshop-programmet. 

KL. 14.00 - 15.00

WORKSHOP
Fremtiden - også i kirken

v/ Marianne Levinsen, Forskningschef Center for Fremtidsforskning

Hvad betyder megatrends, globalisering og de yngre generationer for fremtiden i folkekirken og menighedsrådet? Hvordan griber vi de nye medlemmer og deres forventninger og ønsker? Forskningschef Marianne Levinsen kommer med bud på svaret ved hjælp af demografisk forskning og fortællinger om udvikling i sogne- og landsdele.

OPLÆG
Åndsfrihed og digitalisering

v/ Jonas Adelin Jørgensen, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

Hvordan spiller teologi og kommunikation sammen? Er digitalisering og åndsfrihed modsætninger? I denne workshop vil Jonas Adelin Jørgensen (Folkekirkens Mellemkirkelige Råd) fremlægge og kontekstualisere indsigter med henblik på en fælles diskussion om at være lokal dansk folkekirke med både analoge og digitale fællesskaber.

OPLÆG
Ny generation i foreningslivet

v/ Signe Bo, Dansk Ungdoms Fællesråd

Hvordan får man flere unge til at engagere sig i foreningslivet i Danmark? Og kan der opbygges en fælleslinje til menighedsrådsarbejdets fremtid? Få inspiration og indsigt ved Dansk Ungdoms Fællesråd kampagne om unge i foreningslivet.

KL. 15.15 - 16.15

PANELDEBAT
En ny måde at tænke kirke på?

En ny måde at tænke kirke på?

v/ Hans Nørkjær, Præst Aarhus Domkirke, Jeppe Hedaa, Menighedsrådsformand Vor Frue Kbh, Berit Berg, Udviklingskonsulent Kirkefondet.

Moderator: Kulturredaktør Michael Bach Henriksen

Hvordan kan folkekirken imødekomme den yngre generation i fremtiden? Hvad sker der når kirken ændrer form og format for at nærme sig de unge? I denne debat bliver der sat fokus på det mange forskellige muligheder for at drive kirken i fremtiden. Få tre forskellige kompetente indspark i debatten.

WORKSHOP
Strategisk digital kommunikation i praksis

v/ Randi Hovmann, Creative Direktør, Peytz

Hvordan kommunikerer en moderne virksomhed gennem det digitale? Og hvordan kan det bruges i folkekirkelig kontekst? Få inspiration til at bruge den digitale kommunikation strategisk i jeres kirke og få samtidig indsigt i de mange forskellige muligheder der er at vælge i mellem.

Tilmeldingen er åben til søndag d. 23. okt. kl. 12.00

Konferencen har plads til 130 gæster. For at sikre bred repræsentation fordeles pladserne til forskellige målgrupper. Tilmeldingen er først gældende, når den er endeligt bekræftet af Folkekirkens It. Husk afmelding skal ske senest 14 dage før konferencen af hensyn til afbestilling af forplejning. 

Klik her for tilmelding

 

Fordeling af pladser sker i henhold til: brugergrupper 20 pladser, menighedsrådsmedlemmer 35 pladser, menighedsrådsansatte/frivillige 20 pladser, præster 15 pladser, provster 5 pladser, biskopper 5 pladser, faglige foreninger 15 pladser, andre (stiftsmedarbejdere, uddannelsesinstitutioner m.fl.) 15 pladser